Personlig Udvikling og indre harmoni. "Den hensynsfulde egoist".

Personlig udvikling og indre harmoni

 

Personlig udvikling er ligesom at klatre op af et et bjerg. Jo højere vi kommer op, desto bedre bliver udsigten. Hver gang vi kommer over en forhindring, bliver vi bedre til at klare den næste. Ved bjergbestigning er det mere sikkert at have en hjælper. På samme måde kan det også være hensigtsmæssigt, at bruge psykologen som en sparing partner. Det er forkert at tro, at du ablolut skal have det dårligt for få personlig udvikling i Greve Psykologiske Klinik. Tværtimod kan det være en fordel få udviklet personligheden psykologisk, så det bliver nemmere at klare den modgang, som vi alle kan kommme ud for i livet. Desuden er personlig udvikling en vej til at opnå bedre indre harmoni.

Ofte kan personlig udvikling også give et mere harmonisk parforhold, især hvis begge parter går i terapi. Et par, som lige har gået hos mig og er blevet skilt, vil nu giftes igen med den samme partner.

 

Afhængigt af din personlighed bruger vi forskellige terapier og bearbejder nye og gamle traumer med bl.a. hypnoterapi, gestaltterapi, kognitiv- og metakognitiv terapi, systematisk fjernelse af angst, mindfullness meditation og samtaleterapi. Med kognitiv terapi og systematisk angstbehandling er det muligt at afhjælpe den angst, mindreværd og negative tænkning, som kan hæmme din personlige udvikling, invalidere dit liv og begrænse dine muligheder for at gøre dig gældende.

 

Personlig udvikling er at tænke positivt, kende sine muligheder og udnytte dem uden at fokusere på begrænsningerne. Et menneske, der er personligt udviklet, handler i egen interesse, men forstår også at tage hensyn til andre, og man kunne passende kalde ham en "hensynsfuld egoist". Han træffer personlige beslutninger vedrørende job, uddannelse og samliv, organiserer sin fritid og indleder bekendtskaber. Han kan udtrykke og forsvare sine meninger, når han udsættes for kritik, og han kan både vise vrede, venskab og kærlighed. Han har en positiv holdning til sine medmennesker, undgår manipulation, urimelig kritik, nedværdigende adfærd og kontrol af andre. Han giver udtryk for sine egne ønsker og behov, beder om det, han vil have, og afgør selv, hvordan han vil prioritere.

En erhvervsleder, der er personligt udviklet, er en god leder, fordi han både er bevidst om sine egne og virksomhedens mål og forstår på en empatisk måde at lytte til sine medarbejdere. Han udøver sin autoritet på en venlig og bestemt måde, uddelegerer gerne ansvar og arbejdsopgaver til sine medarbejdere, men giver dem også gerne æren, når noget lykkes.

Din psykolog Erik Kromann

 

  • Mere end 20 års erfaring
  • 7 års uddannelse til psykolog på Københavns Universitet i 1980
  • Selvstændig psykolog fra 1981.
  • Autoriseret af Psykolognævnet og Socialministeriet fra 1994.
  • To årigt kursus i Gestaltterapi.
  • 40 timers kursus i mindfullness baseret kognitiv terapi I 2008.
  • 2009 Depressionsbehandling
  • 2009 Kognitiv Coaching
  • Tilsluttet Sygesikringen.
  • Forfatter til "Forøg din energi"

Angstklinikken og Greve psykologiske klinik

Sløjen 18, 2670 Greve

E-MAIL: kontakt@psykolog-klinik.dk

TEL: 69908988

TELEFONTIDER

Mandag - fredag

8 - 9 og 12 - 13

telefon 69908988

Copyright © 2017 . All Rights Reserved