Diskussion af klinikkens anvendte terapier

Psykologhjælp, psykoterapi og samtaleterapi


De fleste søger psykologhjælp,, fordi de har nogle konkrete symptomer som f.eks socialfobi, lavt selvværd, stress symptomer, eksamensangst eller parproblemer. Ved den første psykologsamtale prøver vi at finde  mulige årsager til symptomerne og aftale, hvilke psykologiske metoder vi skal anvende.


Der findes forskellige psykologiske metoder f.eks samtaleterapi, kognitiv terapi, hypnose, systematisk fjernelse af angst og gestaltterapi og mange flere.  Metoderne er lidt modeprægede, så en bestemt behandlingsmetode bliver foretrukket på et bestemt tidspunkt. I øjeblikket er kognitiv terapi det mest moderne, fordi undersøgelser har vist, at psykologhjælp med kognitiv terapi kan give lige så gode resultater som medicinsk behandling. De andre metoder er ikke dårligere, men er ikke blevet undersøgt i samme grad.


Formålet med psykoterapi er bl.a. at ændre gamle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, som f.eks. depression, lavt selvværd,  socialfobi  og angst, uden at bruge for megen tid på en omfattende psykoanalyse. Selvom det er spændende at kende årsagerne, er hypnose og gestaltterapi hurtigere fremgangsmåder end psykoanalyse, som er langsom og tidskrævende.


Ved eksamensangst, socialfobi, tandlægeskræk og alle andre former for angst er systematisk fjernelse af angst den hurtigste og bedste metode. Den består i at lære dig at reagere på en anden måde end tidligere. Helt systematisk fjerner vi angsten for de situationer, som du tidligere var bange for. Metoden kan bruges på alle former for angst. Grunden til at det kan lade sig gøre er, at angst og afslapning er uforenelige størrelser, så det er umuligt at være bange og afslappet på samme tid.


Ved angstbehandling beder jeg dig tænke på, at du er i den situation, som giver angst efter et bestemt princip. Da angst og afslapning er modsætninger, er det umuligt at være angst og afslappet på samme tid. Under dyb afslapning får du angsten i så små portioner, som du kan klare, og lærer derved ikke at være bange. Når du har forestillet dig angstsituationen nogle gange, vil den føles mere ligegyldig, fordi indlæringen har virket, og angsten forsvinder. Heldigvis kan angsten ikke bare forsvinde i fantasien, men også i virkeligheden.

Systematisk angstbehandling er således en læreproces, og som bekendt kan vi lære så længe vi lever.

Psykologhjælp, psykoterapi og samtaleterapi

Din psykolog Erik Kromann


  • Mere end 20 års erfaring
  • 7 års uddannelse til psykolog på Københavns Universitet i 1980
  • Selvstændig psykolog fra 1981.
  • Autoriseret af Psykolognævnet og Socialministeriet fra 1994.
  • To årigt kursus i Gestaltterapi.
  • 40 timers kursus i mindfullness baseret kognitiv terapi I 2008.
  • 2009 Depressionsbehandling
  • 2009 Kognitiv Coaching
  • Tilsluttet Sygesikringen.
  • Forfatter til "Forøg din energi"

Medlem af Dansk Psykologforening

Angstklinikken og Greve psykologiske klinik

Sløjen 18, 2670 Greve

E-MAIL: kontakt@psykolog-klinik.dk

TEL: 69908988

TELEFONTIDER

Mandag - fredag       

8 - 9  og 12 - 13 

telefon 69908988

SIDENAVIGATION

Forside                        |     Symptomer

Behandlingstilbud     |     Om Klinikken

Kontakt

Copyright © 2017 . All Rights Reserved