Symptomer

Socialfobi, generaliseret angst, lavt selvværd,

tandlægeskræk og andre fobier

 

I modsætning til generaliseret angst, som dækker mange områder af livet, er en fobi afgrænset til et enkelt område. En socialfobi er dog en undtagelse, fordi den omfatter alt socialt samvær med andre og derfor er temmelig omfattende. Personer med socialfobi vil som regel også have et lavt selvværd. Jo mindre de kan lide sig selv, desto mere er de afhængige af andre menneskers opfattelse af dem. Personer med socialfobi og lavt selvværd er meget sårbare overfor andres meninger. De har en ekstrem angst for at gøre sig dårligt bemærket og er sygeligt afhængige af at skulle spejle sig i andre mennesker. Mennesker med lavt selvværd har en grundlæggende tro på, at andre mennesker ikke kan lide dem. Hvis nogen siger noget positivt om dem, tror de ikke på det, fordi det ikke passer med deres egen opfattelse af sig selv. Personer med social fobi og lavt selvværd vil ofte have en tendens til at isolere sig, fordi sociale situationer er ubehagelige og føles som at være til eksamen. Frygten for hvad andre mennesker tænker om dem og for at blive afsløret som dum, svag og latterlig er nogle af grundelementerne i socialfobi.

 

Socialfobi har intet med de faktiske forhold at gøre. Jeg har aldrig mødt en person med lavt selvværd og tænkt "det kan jeg godt forstå". De kan både være kønne og intelligente, men de fleste ligner alle andre. Fobien kan f.eks. dannes ved mobning i skolen, barndom med forældre, som ikke har elsket dem eller psykisk vold fra en partner. Personer med social fobi har fået en forkert opfattelse af sig selv og af de sociale omgivelser. De kan isolere sig og have svært ved at gøre sig gældende både i sociale sammenhænge og i livet.

 

En anden fobi er tandlægeskræk, som kan gøre at tandlægebesøget bliver udsat i årevis og derved får alvorlige konsekvenser for tænderne.

 

Andre kan få ødelagt deres ferie på grund af flyskræk. Enten undlader de at tage længere væk end man kan nå med tog, bil og bus, eller også tager de på ferie og får de en dårlig oplevelse på grund af selve flyveturen.

 

Socialfobi, tandlægeskræk og andre fobier kan som regel fjernes helt systematisk gennem indlæring, uden at vi behøver at vide, hvordan angsten er opstået. Ligesom du har lært at være bange, kan vi også lære ikke at være bange. Ved systematisk fjernelse af angst lærer du, gennem afslapning og hypnose, ikke at være bange. Så kan det være ligegyldigt, hvordan socialfobi, tandlægeskræk og eller andre fobier er opstået, når bare de kommer væk, men kan vi finde årsagen til fobien, kan vi også bearbejde den sammen.

Din psykolog Erik Kromann

 

  • Mere end 20 års erfaring
  • 7 års uddannelse til psykolog på Københavns Universitet i 1980
  • Selvstændig psykolog fra 1981.
  • Autoriseret af Psykolognævnet og Socialministeriet fra 1994.
  • To årigt kursus i Gestaltterapi.
  • 40 timers kursus i mindfullness baseret kognitiv terapi I 2008.
  • 2009 Depressionsbehandling
  • 2009 Kognitiv Coaching
  • Tilsluttet Sygesikringen.
  • Forfatter til "Forøg din energi"

Medlem af Dansk Psykologforening

Angstklinikken og Greve psykologiske klinik

Sløjen 18, 2670 Greve

E-MAIL: kontakt@psykolog-klinik.dk

TEL: 69908988

TELEFONTIDER

Mandag - fredag

8 - 9 og 12 - 13

telefon 69908988

Copyright © 2017 . All Rights Reserved