Søvnløshed kan være tegn på stress og giver ofte angst

Søvnløshed


Søvnløshed kan ofte være et stress symptom, men der kan også være andre grunde til, at man ikke kan falde i søvn.  Ofte kan det være angsten for ikke at falde i søvn, der gør, at man ikke kan sove. Jo mere du prøver på at falde i søvn, desto mindre er sandsynligheden for, at det vil lykkes. Angsten for ikke at kunne sove kan være så markant, at den begynder allerede før sengetid.


En anden form for angst er angsten for at falde i søvn og ikke vågne op igen. Dybest set skyldes det angsten for at dø.

Endelig er der angsten for at få mareridt og vågne op badet i sved. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at få tydet drømmene, så angsten forsvinder, og mareridtet ikke kommer igen.


Når søvnløshed er et stresssymptom, er grunden ofte den, at sengen bliver brugt til natlige spekulationer.


I Greve Psykologiske Klinik arbejder vi med både fjerne angsten for søvnløshed og angsten for ikke at vågne op. Desuden lærer du mindfullness meditation, hvor du slapper af i kroppen og håndterer de tanker, som er forstyrrende for nattesøvnen. På den måde kan kroppen få den hvile, som den trænger til.

Her er nogle foreløbige søvnregler:


Undgå alle former for stimulanser: cigaretter, kaffe, te og cola de sidste 3 timer før sengetid. Drik eventuelt kamillete eller urtete om aftenen.

Undgå at sove om dagen, da du tager noget af den træthed, som skal give dig en god søvn om natten.

Brug aldrig sengen til spekulationer.

Jo mere du prøver på at falde i søvn, desto mere vågen bliver du. Resultatet er det omvendte af indsatsen.

Undgå at stå op og spise, ryge og drikke andet end vand, da det hurtigt bliver en dårlig vane.

Hvis du har søvnproblemer, som resulterer i, at du vågner tit om natten og er træt om dagen, er det vigtigt at få undersøgt, om du har søvnapnø. Dette er en betegnelse for en tilstand, hvor der er lange pauser mellem åndedragene på op til et minut eller mere, når du sover. Som regel kan din partner fortælle dig, om du trækker vejret regelmæssigt. Hvis du har søvnapnø, kan du hos din læge få en henvisning til et søvnlaboratorium. Her kan du låne et apparat, som kan måle din vejrtrækning, medens du sover, og som du skal sove med en nat.

Angstklinikken og Greve psykologiske klinik

Sløjen 18, 2670 Greve

E-MAIL: kontakt@psykolog-klinik.dk

TEL: 69908988

TELEFONTIDER

Mandag - fredag       

8 - 9  og 12 - 13 

telefon 69908988

SIDENAVIGATION

Forside                        |     Symptomer

Behandlingstilbud     |     Om Klinikken

Kontakt

Copyright © 2017 . All Rights Reserved